KONKRET

Mening med maden

Om mig

Et par ting, der er værd at vide ...

Mogens Bisgaard

Kommunikationskonsulent
Kvalitet og bæredygtighed er alfa og omega for mig. Jeg er uddannet i sprog og kommunikation, og har arbejdet med fødevarer og fødevarekommunikation i 20 år. I KONKRET PR & Kommunikation hjælper jeg kvalitetsproducenter og madhåndværkere med kommunikationen. Se mere om hvad jeg tilbyder herunder – og tøv ikke med at kontakte mig!
 
Som videnskabsjournalist og kommunikatør har jeg både skrevet freelance og formidlet den etablerede fødevareforskning på DTU og KU; som bestyrelsesmedlem i Slow Food har jeg været en del af NGO-miljøet og som privatperson har jeg drevet den fødevarepolitiske blog madkultur siden 2006.
 
I dag handler jeg med kvalitetsgrønt fra sjællandske økologer og biodynamikere, øl fra de bedste bryggerier i København og omegn og et udvalg af andre delikatesser i min butik, Bisgaards Butik. Derudover er jeg bestyrelsesformand i og stadeholder på Bondens Marked, som er Københavns ældste råvaremarked med fokus på det lokale og sæsonerne. Min fortid kan du se mere om her.

Ydelser

Det kan jeg da lave!

Fra skrivebord til kommunikationsarbejde i marken: Research, strategi, eksekvering, analyse, repeat ...

Tekster til hjemmesiden, til nyhedsbrevet, til flyeren, til emballagen, til pressemeddelelsen, til årsberetningen ...

Kravspecifikation, opsætning, tilpasning og undervisning. Wordpress, webshops, nyhedsbreve, SoMe og whatnot ...

Blog

Projekter og tanker

Det kuraterede terroir

For ti år siden skrev jeg om Feriefriturens lyksaligheder på bloggen Madkultur. Indlægget var inspireret af et debatindlæg i Politiken, der beskrev de danske ferieområder som kulinariske ørkener, med masseproducerede burgere og pizzaer, skyllet ned med makrobryg og sodavand, som eneste mulighed for at stille sulten. Restauranter, der serverer denne type mad, er typisk afhængige […]

Gourmetbagerierne er ikke døde

I begyndelsen af året meddelte kokken Christian Puglisi, at han lukker bageriet Mirabelle på Nørrebro i København. Han erklærede “gourmetbageriernes tid for ovre”, fordi indtjeningen er for lav og udgifterne for høje. Og indrømmet: et bageri er dyrt i drift. Det er muligt, at råvarerne ikke er de dyreste, men alle de andre udgifter er […]

5 tip til det gode marked

Som medarrangør og stadeholder på Bondens Marked siden 2012 har jeg gjort mig nogle tanker undervejs, som har udmøntet sig i 5 tip til et godt marked. I 2014 blev tankerne konkrete. Det skete, da Københavns Kommune udgav bag en rapport, der konkluderede, at der er plads til 15 markedspladser i København. Der er ingen […]

Smag på Nordsjælland

I 2010-2014 udviklede KONKRET hjemmeside og diverse kommunikationsmateriale for netværket Smag på Nordsjælland. Se bl.a. programmerne for Smag på Nordsjælland Festival 2013 og Nordsjælland dækker op 2014 samt for den landsdækkende terroirfestival Danmark dækker op. Terroirfestivalen “Danmark dækker op” indgik i GUDP-programmet Netværk for dansk terroir.

GUDP-projekter

KONKRET har i årene 2011-2015 deltaget i tre GUDP-projekter – Grønt udviklings- og demonstrationsprojekt – som var finansieret af Ministeriet for Landbrug, Fiskeri og Fødevarer, og blev gennemført i samarbejde med Viventes. Oplevelsesøkonomi i primærproduktionen mundede ud i en hjemmeside og en app, der havde til formål at vise vej til samtlige landets gårdbutikker. KONKRET bidrog med udvikling […]